Jeg havde fornøjelsen af at blive stylet af Kamilla til vores bryllup.
Jeg brugte lang tid på at kigge billeder på sociale medier af forskellige stylister, men Kamillas side fangede mig med det samme. Jeg skrev meget frem og tilbage med Kamilla, og hun var super sød og hurtig til at svare.
Efter prøvestylingen var jeg lidt i panik om det var det rigtige makeup, hår osv. jeg havde valgt. Jeg skrev meget med Kamilla om det, og hun var super god til at håndtere bryllupspanikken ved mig. Samt vejlede mig. Det var dejligt betryggende, og det at hun gav sig god tid til at lytte og svare på mine mange spørgsmål var guldværd.
På selve bryllupsdagen kom Kamilla hjem til mig tidligt morgen, og det var super hyggeligt. Selvom jeg fik lavet makeup og hår, kunne jeg stadig hygge mig med brudepigerne.
Det resultat Kamilla fik lavet, var ud over alle forventninger. Jeg kunne løbende følge med i stylingen på dagen, og det gav en enormt tryghed og den måde som hun imødekom mig på. Jeg kunne følge med i om vi skulle gøre lidt mere eller lidt mindre, og det var guldværd for sådan en kontrolfreak som mig.
Jeg var så glad og tilfreds for resultatet og har aldrig følt mig smukkere! Jeg gik efter et prinsesse look, og jeg følte mig som en prinsesse hele dagen. – Sandra